En lille delikat belønning!

Som belønning for overstået eksamen (og ikke mindst som trøst for at være nødt til at læse til eksamen under min barsel) havde jeg lovet mig selv noget rigtig lækker chokolade. Nu skulle det dersens Summerbird, som alle priser i høje toner, afprøves. Summerbird forhandles i Magasins chokoladeafdeling, som i øvrigt er et ganske farligt sted at besøge, både for dankortet og for dellerne! Valget faldt på en pakke med 6 stk miniflødeboller samt en æske kaldet chokoladetapas, som indeholder 18 fyldte chokolader, 2 af hver.

Summerbird flødebolle grand cru mini:

Flødebollerne blev fortæret inden lillemanden kom i seng. Til min tilfredshed kan jeg konstatere at han har smag for god kvalitet. Jeg var lidt spændt på om de ville være for meget for ham på grund af den mørke og intenst smagende overtrækschokolade samt marcipanbunden, men de blev fortæret med største velbehag. Flødebollerne var en ret klassiske og alle 6 flødeboller i pakken var helt ens. Hos Frellsens chokolade har de flere forskellige typer at vælge imellem, og man har muligheden for at vælge dem enkeltvis. Chokoladen, fyldet og bunden er stadig af en høj kvalitet, men man får lidt mere flødebolle for pengene hos Frellsens.

Summerbird chokoladetapas:

Efter børnenes sengetid var det tid til at gå ombord i pakken med fyldte chokolader. Det var en suveræn chokoladeoplevelse - her er der virkelig basis for en dyr last fremover. I pakken var 9 små forskellige chokoladebidder, hver med en intens smag. Vi startede ud med hvad min mand kaldte et nano-marcipanbrød og bevægede os støt og roligt gennem chokoladerne. Mine særlige favoritter var varianten med nougatfyld og havsaltdrys samt stykket med hvid chokolade med citronsmag og lakridsfyld. Men der var mange gode!

nougat-havsalt

rålakrids-citron

Populærmusik fra Vittula

Efter længere tids rejse rundt omkring hos familie og venner kom denne bog tilbage til sit hjem i min bogreol for en måneds tid siden. Det gav mig anledning til at læse den igen - og det var et ganske glædeligt gensyn.

Bogen foregår i 1960'erne i en provinsby i den yderste afkrog af Sverige, tæt på den svensk-finske grænse. Det er så meget udkant, at det får en by som Thyborøn til at fremstå som en driftig metropol. Fortælleren vokser op i et kvarter som i folkemunde bliver kaldt Vittula-jänkka, direkte oversat, kussemosen - en slet skjult hentydning til alle de børn, der fødes i kvarteret i efterkrigstiden. Fortælleren opdager rockmusikken og forsøger sammen med sin kammerat at stable et rockband på benene. Fremskridtet kommer i øvrigt kun langsomt til området. Der er stolte traditioner for manddomsprøver såsom langtidsophold i sauna og hæmningsløs druk, når familiens ære skal forsvares. Ved den obligatoriske far og søn samtale under puberteten indvies man, ud over bien og blomsterne, i hvilke familier man skylder hævn på grund af gamle uoverensstemmelser, samt hvem man ikke skal gifte sig med for at undgå indavl. Byen er forbundet på kryds og tværs af usynlige tråde.

Jeg må virkelig advare mod at læse denne bog i et offentligt transportmiddel. Man risikerer at blive stemplet som særling, fordi man let kommer til at sidde og klukle for sig selv. Handlingen fortælles med en, synes jeg, ret uovertruffen sarkasme og sort humor.

Verdens nemmeste kage..

kan sagtens tænkes at være denne æble-crumblecake. Efter at have tonset rundt i sneen i flere timer fredag eftermiddag havde jeg lyst til noget lækkert at spise, som kunne give mig varmen tilbage igen. Modsat min søn var jeg nemlig ikke klædt på til snevejret! Halvanden time efter at vi var ankommet til kælkebakken måtte jeg smide håndklædet i ringen og på bedste mor-diktatorvis forlange at vi gik hjem. Mine fødder var nemlig på vej til at blive følelsesløse og det prikkede i huden på mine ben. Må virkelig anskaffe mig noget fornuftigt vintertøj!

Snebillede fra haven

Æble-crumblecake:


8 - 10 skrællede æbler
kornene fra 1/2 stang vanillie
125 g smør
125 g mel
75 g sukker

Kagen vinder ikke mange point for kunstnerisk udtryk - men smager ganske glimrende

Æblerne skæres i skiver. Puttes i en gryde sammen med vanillekornene og koges let sammen. De skal bare mufles lidt, der må stadig gerne være hele æblestykker at se. Massen puttes i et tærtefad. Smuldredejen laves nemmest ved at putte mel og sukker samt smør skåret i mindre bidder i en minihakker eller lignende og køre det hele en hurtig omgang. Man må endelig ikke køre for længe, det skal være krunmmer - ikke dej. Hvis ikke man har nogen former for mekaniske hjælpemidler, må man smuldre smøret i melet og tilsætte sukkeret. Smuldredejen hældes ovenpå æblemassen og det hele bages i ovnen i en god halv time ved 180 grader, til overfladen ser let sprød ud. Velbekomme!

Grænsekioskens favorit

Grænsekioskens favorit, den legendariske curry-wurst, var på menuen her til aften. Jeg fik nemlig sådan en ubændig trang til curry-wurst efter at have hørt adskillige lovprisninger af selvsamme ret fra det nyåbnede Wurst Wunder i Århus. Et par internetsøgninger gav mig nogle gode ideer til hvordan det kunne gribes an. Ikke fordi det på nogen måde kan siges at være kompliceret! I sin simpleste form er karrypølse blot nogle skiveskårne, ristede pølser tilsat ketchup samt drysset med karry. Man kan så vælge at kræse lidt mere om tomatsovsen, men meget mere er der heller ikke i det! Som tilbehør lavede jeg, for at blive i det tyske tema, kartoffelklöse. Så min søn, der er tredjegenerations-invandrer fra Tyskland, fik sig lige en lille introduktion til hjemlandets kogegryder her til aften.

Kartoffelklöse:


Ingredienser:
500 g skrællede kartofler
1 æg
100 g kartoffelmel
1 dl lunkent vand
1/2 spsk salt
2 skiver franskbrød skåret i tern
Smør til at stege i

Kartoffelfarsen er formet til kugler og er klar til at blive kogt

Kartoflerne koges meget møre. Herefter moses de og tilsættes sammenpisket æg, kartoffelmel, vand og salt. Det skal blive til en dejagtig masse! Brødternene ristes gyldne i smør på panden. Kartoffelfarsen deles i portioner på størrelse med en bordtennisbold, som formes omkring et brødtern. Det bliver nemt ret klistret, så jeg dyppede mine fingre i en lille skål med kartoffelmel hver gang jeg formede en ny "klöse". De færdige kugler lægges på et melet underlag og stilles på køl 1/2 time. De skal koges ved jævn varme i rigeligt, letsaltet vand i 10 - 12 minutter. Angiveligt skulle man kunne se at er færdige ved at de stiger op til overfladen. Mine kartoffelklöse befandt sig bare i overfladen hele kogetiden, så jeg måtte klare mig med at tage tid. Når kogetiden er ovre tages de op af gryden med en hulske og drypper af på et rent viskestykke.



Curry-wurst:


Ingredienser:
1 pose wienerpølser eller lignende
2 dåser flåede, hakkede tomater
1 løg
2 spsk sød chilisauce
1 spsk sukker
1 tsk engelsk sauce
1/2 tsk paprika
1/2 tsk salt
Karry til at drysse på

Løget hakkes meget fint og svitses på panden uden at tage farve. Flåede, hakkede tomater samt krydderier og smagsgivere tilsættes. Sovsen simrer i 10 minutters tid inden brug. I mellemtiden skæres pølserne i skiver på cirka 2 cm og ristes på en pande. Pølsestykkerne serveres med sovsen ovenpå samt karry drysset over. Enjoy!

NB: Da jeg smagte på "klösene" kom jeg i tanke om, at dem har jeg fået før under en af mine ferier i Tyskland som barn. Jeg kunne ikke ret godt lide dem dengang, og det viser sig at jeg heller ikke ret godt kan lide dem nu. Fordi jeg havde så meget besvær med at lave dem kæmpede jeg mig igennem et par stykker. De smagte nogenlunde som jeg husker dem, så jeg tror de var som de skulle være. Desværre må jeg nok bare konstatere, at den ret og mine smagsløg aldrig bliver rigtigt gode venner..

Her kommer jeg og er klar til at røre ved rimfrost...

Således lød sønnens begejstrede råb til omverdenen, da han ankom til børnehaven. Rimfrost var dagens nye ord på denne råkolde og i øvrigt smukke novemberdag. På trods af eksamenslæsning samt almindelig travlhed fik jeg alligevel lyst til at gøre bare en lille smule mere ud af aftensmaden, end jeg har gjort de sidste par uger. Aktiviteten på blog'en har desværre været kraftigt dalende, delvist på grund af den førnævnte eksamen, der truer ude i en ikke så fjern horisont. Min sparsomme fritid, når min ellers meget vågne datter sover, går med at læse.

Nå, men efter at have bladret et par madblade igennem til inspiration, fandt jeg opskriften på en lækker indisk inspireret gryderet, som giver varmen. Der er til 4 personer i opskriften.

Indisk inspireret gryderet med kylling


Ingredienser:

2 løg
2 fed hvidløg
smagsneutral olie til stegning
1 spsk karry
1/2 spsk tandoorikrydderi
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse tomatpuré
1/2 dl vand
250 g skrællede kartofler
300 g blomkål
1 tsk salt
2 kyllingefiletter
3 dl A38 1,5 %
200 g fine ærter fra frost

Tilbehør: ris

Løg og hvidløg hakkes og svitses i olie i en gryde. Karry og tandoori svitses med et øjeblik. Hakkede tomater, tomatpuré og vand tilsættes og det hele koges op. Simrer under låg i 20 minutter. Kartofler skæres i små tern, blomkål skæres i små buketter. Tilsættes retten sammen med salt. Retten simrer i yderligere 25 minutter. Kyllingefiletterne skæres i små stykker og lægges i sovsen. A 38 tilsættes, og retten koges godt igennem i 10 minutter. De sidste 4 minutter koges ærterne med.