Friday, August 26, 2011

Peach Melba

Fersken og hindbær sammen er en velkendt kombination, og med et minimum af arbejdsindsats kan denne lækre og farvestrålende dessert laves. Både ferskner og hindbærsovs skal laves i så god tid, at det kan nå at blive køleskabskoldt inden servering, men kan jo så også sagtens forberedes dagen i forvejen. Opskriften er en let tilpasset variant af en opskrift hos Nigella.




Ferskner:
4 dl vand
3,5 dl sukker
saft af 1/2 citron
1/2 vaniljestang
4 ferskner

Hindbærsauce:
200 g frosne hindbær
30 g flormelis
saften af 1/2 citron

Til servering:
God vaniljeis

Vand, sukker, saft fra 1/2 citron og vaniljekorn samt vaniljestang hældes i en pande og koger jævnt i en 5 minutters tid. Fersknerne halvveres og stenen fjernes. Der skrues ned for siruppen til den simrer og fersknerne koges nogle minutter på hver side. Det afhænger lidt af størrelsen hvor længe de skal have, man kan se om de er møre ved at prikke i dem med en kniv. Fersknerne tages op og afkøles, hvorefter skindet pilles af. Når siruppen og er afkølet, hældes den over fersknerne, som skal opbevares på køl. Hindbærsovsen laves ved at putte ingredienserne i en gryde og varme det hele op til kogepunktet. Blandinges sies og opbevares ligeledes på køl indtil servering.

2 comments:

  1. Uhmm, det ser vel nok godt ud!!! Måske det skal forsøges når svigermor kommer på onsdag :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    ReplyDelete
  2. Tak, det var også lækkert :-) Og desuden rart at det hele kan laves i god tid..

    Mvh Anna

    ReplyDelete