Klassisk 65

Lørdag aften var vi på restaurant for første gang i over et halvt år. Virkelig skønt at være afsted helt alene, selvom det bare var nogle få timer! Som overskriften antyder faldt valget på Klassisk 65 - Bistro og Vinbar. Der var mange mennesker i restauranten, selvom vi allerede dukkede op lidt før klokken 18. Stedet har en afslappet og stemningsfuld atmosfære med bistrorelaterede pyntegenstande samt borde og stole af forskellige typer. Vi blev bænket ved et lille og vakkelvornt bord. Der var en god service fra starten af, hvor menukortet blev gennemgået for os af en tjener. Også ganske nødvendigt, da jeg for eksempel ikke anede, hvad marvpibe er. Til forret valgte Jens hjemmegravad laks efter Ingeborg Suhr, og jeg valgte Moules marinères. Begge dele smagte fortrinligt. Som en lille ekstra bonus blev laksen skåret ud inde ved bordet, så man med egne øjne kunne se, at den var hjemmegravad. Til hovedret fortrød jeg næsten, at jeg ikke, som Jens, valgte en klassisk flamberet peberbøf. Jeg valgte vagtel fyldt med druer, mos og sherrysauce. Det var bestemt lækkert, kødet var mørt og med god smag. Men i følge Jens var peberbøffen, som blev flamberet inde ved siden af vores bord, noget nær den mest møre bøf han nogensinde har fået. Og saucen havde en hel uovertruffen smag. Som ammende er jeg på "rationering" med hensyn til alkohol. Vi valgte at bruge "kvoten" på et glas rødvin til hovedretten. Her har restauranten det koncept, at man betaler for det antal glas man drikker af en flaske vin. Så man er ikke henvist til at nøjes med husets vin, bare fordi man ikke lige er nok mennesker til at tømme en hel flaske. Vi fik hver et glas fra forskellige flasker, da det jo er svært at finde en vin der egner sig til både peberbøf og fugl.
Til dessert fik vi begge crêpes suzette, som igen blev tilberedt og flamberet inde ved siden af vores bord. Her toppede oplevelsen for mig. Det er den bedste dessert jeg nogensinde har fået. Smagen af flamberet pandekage, appelsinsauce og is gik på en eller anden måde bare op i en højere enhed. Ofte synes jeg desserterne går hen og bliver lidt underprioriterede, det bliver tit noget med et par halvdårlige iskugler anrettet i en skål sammen med et par ananaskirsebær eller lignende. Det var bestemt ikke tilfældet her!
Alt i alt havde vi en skøn aften. Der var ikke en finger at sætte på nogen af retterne. Eneste lille, bitte minus var, at der måske er dækket op til lige rigeligt mange spisende gæster, således at man næsten sidder på lårene af dem ved nabobordet. Vi kæmpede også lidt af en kamp for at finde plads til både tallerkener, brød, vand, vin og stearinlys på vores nano-bord. Men priserne er absolut ikke urimelige, madens kvalitet taget i betragtning, så der er vel ikke noget at sige til, at de forsøger at maksimere omsætningen ved at få plads til så mange gæster, som muligt.

Hvor skal vi spise?

Manden og jeg har planer om en tur på restaurant på lørdag, hvor vi får begge børn passet i et par timer. Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er faktisk første gang i et halvt år vi har mulighed for at komme afsted for os selv (fraset en hurtig tur i bio i november måned, hvor vi så HP 7). Så jeg glæder mig som et lille barn og surfer rundt på forskellige gå-i-byen hjemmesider. Måske er der nogen af jer læsere, der har en god ide til, hvor vi kan tage hen og spise? Vi bor nord for Århus, så gerne noget i Århus og omegn. Det behøver ikke at være tæt på offentlig transport, da vi har bil. Min mand har nedlagt veto mod sushi eller raw-food, og jeg gider ikke spise på et bøfhus. Det skal helst kunne gøres for under 1000 kr for 2 personer. Jeg håber i kommer med nogle gode foreslag, vi vil helst spise et sted andre madglade mennesker har sagt god for, når det nu er så sjældent, vi går ud :-)

Aftenens menu stod på cremet porre-kartoffelsuppe. Det laver jeg ganske tit, det smager godt, giver varmen og er forholdsvist billigt i ingredienser. Desuden er det en af de (få) supper min søn også godt kan lide..

1/2 kg skrællede kartofler
2 porrer (den mest træede del skæres fra)
2 fed hvidløg
20 g smør
1 liter hønsebouillon (her bruger jeg bare 2 Knorrterninger)
1 dl madlavningsfløde
1 pakke bacon i skiver til servering

Kartofler, porrer og hvidløg skæres i mindre skiver. Smørret smeltes i en gryde, og grøntsagerne svitses heri under konstant omrøring i 2 -3 minutter. Bouillon tilsættes og suppen simrer i 15 - 20 minutter. Imens steges baconen sprødt og drypper af på et stykke køkkenrulle Suppen blendes og fløden tilsættes. Varmes igennem og smages til med salt og peber.

Et af de privilegier, der er forbundet med at være på barsel, er tid til at bage flytes eller lignende til aftensmaden. Til suppen bagte jeg et toscana madbrød fra Netto's Festbog. Brødet skulle koldhæve 7 timer i køleskabet, hvilket er svært foreneligt med en normal arbejdsdag ;-)

20 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
1/2 tsk sukker
200 g durummel
300 g hvedemel.

Gæren opløses i lunkent vand. Olie, salt og sukker tilsættes. Herefter æltes melet i. Dejen skal æltes godt, det vil sige i 10 - 15 minutter, til den er smidig. Hæver i 7 timer i køleskabet med et vådt viskestykke over. Tages ud af køleskabet og slås ned. Formes til et aflangt brød og efterhæver i en time. Ridses på langs med en skarp kniv og pensles med vand. Brødet skal bages i en 230 grader varm ovn i en halv times tid.

Hjemmelavet Mysli

Mysli er hurtigt og nemt at lave. Desuden får man meget mere for pengene ved at lave det selv, for mysli er forholdsvist dyrt at købe. Varianten her har jeg oprindeligt fundet i Krudtugler og Kanelsnegle af Sif Orellana. Opskriften er efterfølgende tilpasset egne smagsløg, for eksempel bryder jeg mig ikke så meget om hele hasselnødder. Myslien er lidt af en sukkerbombe og egner sig nok mest til brunchbordet, med mindre man lige trænger til et skud sukker på en kold og grå januarmorgen..

Hjemmelavet Mysli

250 g havregryn
100 g hasselnødder, hakket groft
100 g grofthakkede, usmuttede mandler
100 g rosiner
50 g kokosmel
50 g solsikkekerner
200 g akaciehonning

Alle ingredienser hældes i en skål og æltes godt sammen med hænderne. Det klistrer meget, men det bliver bedst, når det er håndæltet. Bredes ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Ristes i ovnen i 25 minutter ved 170 grader. Det er meget vigtigt at huske at vende i det undervejs, for det bliver hurtigt brændt på overfladen. Afkøles og puttes i en lufttæt beholder.

Resteboller (koldhævede boller med havregrød og græskarkerner)

Inspireret af klidmosters indlæg om madspild, havde jeg gemt en rest havregrød fra morgenmaden. Normalt er jeg lidt slem til at smide forskellige små-rester ud, men jeg har lovet mig selv at blive bedre til at få brugt resterne, for egentlig synes jeg, det er en uskik at smide mad ud. I hvert fald mad, der ikke er blevet for gammelt.

Grødresterne blev brugt til en gang koldhævede boller efter egen opskrift. De kan jo varieres på utallige måder, alt efter hvad man har i skabene af kerner og mel. Fra tidligere erfaring ved jeg, at det er meget vigtigt at dejen er saltet ordentligt, når man putter grød i. Ellers kan de godt blive ret ferske og kedelige i smagen. Min køkkenvægt var løbet tør for batteri, så alle mængder er angivet i deciliter.

Koldhævede boller med havregrød og græskarkerner
(12 - 14 stk)

20 g gær
4 dl koldt vand
1,5 tsk groft salt
1 spsk honning
2,5 dl havregrød
1 dl græskarkerner
1/2 dl hørfrø
2,5 dl fuldkornshvedemel
7 - 8 dl hvedemel (må afpasses mængden af grød)

Gæren røres ud i koldt vand. Salt og honning tilsættes. Dernæst tilsættes kerner og mel, og dejen røres godt (jeg lod røremaskinen køre i adskillige minutter). Dejen skal være så blød at den ikke kan æltes med hænderne uden at klistre, men ikke så blød, at den er helt flydende. Skålen dækkes med husholdningsfilm og sættes til hævning i køleskabet natten over. Næste dag tændes ovnen på 220, og ved hjælp at 2 skeer sættes boller på en plade med bagepapir. Skeerne dyppes i vand mellem hver bolle. Bages i 20 - 25 minutter.

Bollerne fik en ret god struktur og smag, sikkert på grund af havregrøden. Det er bestemt ikke sidste gang jeg putter grød i mine koldhævede boller.

Hvad posten bragte...

I går eftermiddags ringede posten på døren og afleverede en stor pakke til mig :-)

En stor, flot køkkenmaskine, Kenwood Major Titanium. Lige sådan en jeg har ønsket mig! Så jeg skyndte mig at få hele herligheden pakket ud.

Det er min 30 års fødselsdagsgave, jeg har købt nogle uger i forvejen efter et tip fra min meget betænksomme fætter. Han sendte mig en mail om, at de havde en demomodel til salg på wupti.com til kun 2700. Og med fuld garanti, i øvrigt. Det viser sig så, i følge en vedlagt mailkorrespondance, at kunden, der oprindeligt købte maskinen, fortrød, fordi den var for tung. Hun havde bare pakket nogen af enkeltdelene op, som så ikke var i originalembalage, men maskinen har aldrig nogensinde været brugt før. Så jeg føler mig ret heldig lige nu.

Maskinen skulle naturligvis testes. Først lavede jeg en hurtig omgang smoothies på den medfølgende glasblender. Normalt plejer jeg bare at tæske lidt i bær og yogurt med min stavblender, når jeg laver smoothies, så her kunne man virkelig mærke en forskel. Det var blendet i løbet af ingen tid, og helt perfekt jævnt og luftigt.

Senere ville jeg afprøve dejkrogen. Til test af den lavede jeg et rigtigt mormorfranskbrød, så jeg kunne nå at bage det færdigt i løbet af aftenen. Igen fuld tilfredshed! Franskbrødsdejen blev helt perfekt æltet, blød og elastisk, overhovedet ikke klistret. Når jeg selv ælter er det ikke altid jeg lige gider at blive ved helt så længe, selvom det giver et bedre resultat. Og af og til kommer der lidt for meget mel i en dej, fordi den klistrer til fingrene. Så vidundermaskinen her vil uvægerligt føre til at vi kommer til at spise meget bedre brød herhjemme.

De næste par dage vil jeg teste de resterende røre-aggregater (k-spade, piskeris og k-spade med gummibelægning).

Jeg smider lige opskriften på smoothies (en meget simpel og børnevenlig version):

300 g frosne jordbær
4 dl A 38
2 dl mælk
3 - 4 spsk flormelis

Blendes og serveres straks.

Hjemmelavet knækbrød med kerner (eller nok snarere, hjemmelavede kiks)

Idag fik jeg lyst til at lave knækbrød, og derfor surfede jeg lidt rundt på nettet efter en egnet opskrift. Det er en variation over den samme opskrift, der går igen flere steder. Hvor den oprindeligt stammer fra, ved jeg ikke. Mine knækbrød er lidt en fusion af to opskrifter, en opskrift fra madblog'en stjerneskud og en opskrift fra idenyt's hjemmeside. Væskemængden blev reduceret i forhold til begge originale opskrifter. Jeg har altså ikke lige talt knækbrødene, men der blev en god portion. Nok til at fylde en kagedåse.

De færdige knækbrød

Knækbrød med kerner:

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1,5 dl grahamsmel
1,5 dl hvedemel
1 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
1,25 dl vindruekerneolie
1,5 dl vand

Ovnen tændes på 200 grader. Solsikkekerner og græskarkerner ristes let på en tør pande. Alle tørre ingredienser blandes sammen. Herefter tilsættes olie og vand, og dejen samles. Deles i to lige store portioner, som hver rulles ud til en firkantet plade mellem to stykker bagepapir. Man kan, ved hjælp af bagepapiret, folde siderne indover og rulle efter med kagerullen, for at få knækbrødspladen firkantet. Herefter skæres knækbrødene ud i den ønskede størrelse med en kniv eller et pizzahjul. Bages en plade ad gangen i 15 - 20 minutter, til de har en let gylden overflade, og placeres på en rist til afkøling. Det er en god ide at skille dem ad, mens de endnu er varme. Opbevares i en kagedåse eller lignende.

Solsikkekerner og græskarkerner ristes let på en pande

Deles i to portioner og rulles ud mellem 2 ark bagepapir

NB: "Det er nogle gode KIKS!!" udbrød manden min, da han smagte knækbrødene. Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret, de er dejligt sprøde, og har en porøs konsistens, der gør, at det ville være håbløst at smøre pålæg på. Men som et mellemmåltid eller en lille snack til et glas vin, ville de være yderst velegnede.

Appelsinmuffins

Inspireret af en opskrift i "A Piece of Cake" af Leila Lindholm lavede jeg disse muffins. Der er foretaget nogle ændringer i forhold til den originale opskrift. Undskyldningen for endnu engang at bage kage var et forestående besøg af mødregruppen. Og så skal der naturligvis spises kage for at vedligeholde ammefedtdepoterne - det er jo klart!

Appelsinmuffins:
(12 stk)

100 g smør
1 dl mælk
1 dl A 38
2 æg
1,5 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
4 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
skal af to usprøjtede appelsiner
100 g god orangechokolade, hakket

Smørret smeltes og tilsættes mælk og A 38. Æg, sukker og vaniljesukker piskes grundigt. Smør og mælkeprodukter røres i. Appelsinskal tilsættes. Mel og hævemidler blandes og vendes i dejen. Herefter skal dejen fyldes i muffinforme. Det gøres således, at formene fyldes næsten halvt med dej, hvorefter chokolade fordeles i alle formene og dækkes med den resterende kagedej. Forme af papir skal selvfølgelig sættes i faste forme inde i ovnen. Bages knap 30 minutter ved 200 grader. Det er en god ide lige at tjekke med en kødnål eller lignende, om der hænger dej ved, før de tages ud.

Det nye år bydes velkommen med en lagkage

Hos os blev 2011 indledt med en fest af marcipan, fløde og sukker i form af en othellolagkage, lavet helt fra bunden. Her er ingen nytårsfortsætter i form af asketiske slankekure eller lignende! Egentlig synes jeg at det med nytårsfortsætter er et underligt koncept, for hvis man skal ændre sit liv, kan man ligeså godt gøre det en i en  hvilken som helst anden måned på året. Min motivation er i hvert fald ikke højere, bare fordi der er nogle flere tal, der ændrer sig i kalenderen. Af samme grund er alle nytårsfortsætter, jeg tidligere har haft, altid kuldsejlet engang i løbet af januar, hvorfor jeg for nogle år siden lavede det nytårsfortsæt, at det fremover var slut med at lave nogen. I stedet forsøger jeg at leve mere i nuet og være tilfreds med min tilværelse på dag til dag basis.

Nå tilbage til kagen, som jeg har gået og hygget mig med at forberede de sidste par aftener. Den er lavet med opskriftshjælp fra en af mine yndlingsbøger hjemme på hylden: Politikens Store Bagebog af Anne Majgaard.

Først lavede jeg marcipanen til lagkagens kant:

Hjemmelavet marcipan:

250 g smuttede mandler
0,5 dl vand
50 g sukker
1/2 spsk akaciehonning

Mandlerne ristes kortvarigt på en pande til de begynder at dufte og skifte farve. Herefter køles de af. Imens koger vand og sukker til en sirup i cirka 5 minutter. Mandlerne hakkes fint. Optimalt set skal der bruges en foodprocessor. Hvis man, som jeg, er nødt til at klare sig med en minihakker, skal man nok hakke dem i et par mindre portioner for at få dem hakket så fint som muligt. Når mandlerne er hakket fint, tilsættes først honning, dernæst sirup, og det hele blendes sammen. Til sidst æltes marcipanen godt igennem med hænderne og formes til stænger, som pakkes ind i plastik og opbevares på køl.

Dagen forinden bagte jeg lagkagebunde, bagte makroner, kogte sukkerlage, lavede hindbærsyltetøj og lavede konditorcreme. 

Lagkagebunde:

3 æg

90 g sukker

45 g hvedemel

45 g kartoffelmel

1/2 tsk bagepulver

Æg og sukker piskes grundigt med håndmixer eller røremaskine. Mel, kartoffelmel samt bagepulver foldes forsigtigt ind i æggemassen. Hældes straks i en egnet form. Formen skal være smurt samt drysset med mel (overskydende mel rystes af igen). Desuden er det en fordel at fore bunden med bagepapir. Bages midt i ovnen ved 190 i 20 minutter, til den ser færdig ud, det vil sige er gylden på overfladen samt let krympet i siderne. Afkøles og pakkes ind til dagen efter, hvor den skal skæres ud til 3 bunde. 

NB: Hvis springformen har en diameter på over 24 cm, kan det være at portionen skal øges lidt. Min springform er 26 cm i diameter, og jeg fik kun med nød og næppe skåret 3 bunde af portionen.

Makroner:

(14 - 16 stk)

100 g smuttede mandler

165 g sukker

3 æggehvider (her brugte jeg bare 2 bægre pasteuriserede, som jeg lige havde stående)

Mandlerne kværnes fint i foodprocesser eller lignende (som for eksempel en minihakker, grrr!). Sukker og æggehvide tilsættes og det køres til en jævn masse. Omkring det her punkt begyndte min minihakker at udstøde meget lidende lyde, så jeg måtte gøre det med nogle pauser. Herefter skal det hele hældes over i en tykbundet gryde og varmes igennem. Det må endelig ikke koge. Afkøles og sættes på en plade med bagepapir. Hvis man har en sprøjtepose med glat tylle at gøre det med, er det absolut mest optimalt. Jeg brugte bare 2 teskeer. Bages midt i ovnen ved 175 grader i cirka 15 minutter, hvorefter de tørres en halv times tid ved 100 grader med ovndøren let på klem. 

NB: Der skal kun bruges 4 stk til kagen, så hvis man halverer portionen, har man stadig rigeligt. 

Makronerne, mens de afkøles

Sukkerlage:

60 g sukker
1,2 dl vand

Sukkerlagen er hurtigt lavet. Den skal bare varmes op til kogepunktet under omrøring. Afkøles og stilles til side til næste dag.

Hindbærmarmelade:

cirka 100 g hindbær (jeg havde en rest frosne hindbær på lidt over 100 g.)
Lidt vand og sukker

Ligeledes hurtigt lavet. Jeg kogte bare bærrene ind med lidt vand og sukker og stillede det til side. Det er godt ikke at søde bærrene for meget, da en othellolagkage er sød nok i forvejen.

Kagecreme:

1/2 vaniljestang
2,5 dl mælk (jeg brugte noget letmælk jeg lige havde. Det må absolut ikke være 'lettere' end letmælk.)
3 æggeblommer
70 g sukker
2 spsk maizena
2 blade husblas
2 dl piskefløde

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Imens laves cremen. Kornene skrabes ud af vaniljestangen og tilsættes mælken sammen med den tomme vaniljestang. Mælken varmes op til kogepunktet, hvorefter den tages af varmen og trækker sammen med vaniljen. Æggeblommer og sukker piskes godt med en håndmixer. Maizena piskes i. Vanillestangen fjernes fra mælken, som hældes over de piskede æggeblommer. Det hele piskes sammen og hældes tilbage i gryden. Varmes op ved lav til moderat varme under konstant piskning, til cremen kommer i kog og tykner. Koger et halvt minuts tid og tages fra varmen. Væden knuges af husblassen, og denne røres ud i den varme creme. Cremen køler af, herefter piskes fløden til skum og tilsættes. Opbevares på køl.

På serveringsdagen skæres lagkagebundene ud. Jeg synes det er nemmest at skære hele vejen rundt med en brødkniv, og herefter skære rundt, mens man skærer længere og længere ind. Der er nogen, der deler bundene med en sytråd, men det kunne jeg ikke få til at fungere.

Den nederste bund duppes med halvdelen af sukkerlagen, hindbærsyltetøj smøres på og 3 - 4 makroner knuses groft i en morter og puttes ovenpå, efterfulgt af halvdelen af konditorcremen. Den anden bund lægges på, duppes med resten af sukkerlagen samt smøres med resten af konditorcremen. Toppen lægges på.

Lagkagen før marcipankant og chokoladeglasur

250 g marcipan æltes med 1 spsk akaciehonning samt 60 - 70 g flormelis og rulles ud til 2 aflange stykker i 3 -5 mm's tykkelse. Flormelis kan bruges som 'mel' på bord og kagerulle, så marcipanen ikke klistrer fast. Kanten sættes rundt om kagen.

Til sidst laves en blank chokoladeglasur:

50 g god mørk chokolade, hakket
1/2 dl mælk
25 g sukker
30 g smør
1 spsk kakao

Smør smeltes i en gryde. Mælk, sukker og kakao tilsættes og det hele gives et opkog. Gryden tages af varmen og den hakkede chokolade tilsættes. Afkøles under omrøring, til det har en passende konsistens. Og det var så her jeg var lidt for ivrig efter at smøre glasuren på, fordi gæsterne stod og ventede på kagen :-) Så min chokoladeglasur var ud over det hele på lagkagen. Engang, når jeg laver othellolagkage igen, tager jeg nogle bedre billeder. For jeg har helt sikkert tænkt mig at lave den igen, den her lagkage er så meget bedre end de othellolagkager, man køber hos bageren.

Efterskrift: Othelloen er blevet ret populær herhjemme, fordi den er så overdådig, så jeg har lavet den et par gange siden. Hvad angår marcipan, smager lagkagen klart bedst med hjemmelavet marcipan, men det er en del nemmere at lave kanten med købemarcipan. Jeg må desuden erkende, at jeg kun har lavet hjemmelavede makroner en enkelt gang. De efterfølgende gange har jeg bare brugt købemakroner, fordi jeg ikke helt synes det er besværet værd at lave dem selv..

The Mortal Instruments

I december har jeg hygget mig med at læse City of Bones, City of Ashes samt City of Glass af Cassandra Clare (serien kaldes også the Mortal Instruments). Kort fortalt opdager den kvindelige hovedperson, Clary, at New York ikke kun bebos af mennesker, men også af en lang række andre væsner, såsom vampyrer, varulve og troldmænd. Desuden finder hun ud af, at hun selv har forbindelse til dæmonjægere (shadowhunters). Shadowhunters er mennesker fra et parallelt univers, som har opnået visse overnaturlige egenskaber ved brug af religiøse symboler samt intens kamptræning. De forsvarer verden mod kaoskræfter i form af dæmoner. Som i enhver klassisk fantasy-roman har man en skurk, som vil forsøge at overtage verdensherredømmet. Her er det i form af den meget karismatiske shadowhunter Valentine, som efter at have gemt sig i flere år vender tilbage for at samle sine tidligere tilhængere og udrense verden for de andre overnaturlige væsner (de såkaldte downworlders).

Lige først tænkte jeg "åh nej, ikke endnu en teenage serie", eftersom bogens centrale karakterer aldersmæssigt er omkring 15 -16 år. Heldigvis er bogens hovedperson ikke helt så ulideligt melodramatisk anlagt som den kvindelige hoverperson i Twilight serien, hvilket gør serien mere tålelig at læse. I den første bog samt i første halvdel af bog 2, udvikler handlingen sig med nogle interessante tvists, som overraskede mig lidt. Mytologien omkring dæmonjægerne virker desuden ret godt gennemarbejdet, og storbyen fungerer godt som kulisse til historien. Desværre synes jeg serien taber lidt pusten i løbet af bog 2 og 3. Der skrues op for sentimentaliteten og det er et irritationsmoment, at man som læser gang på gang nemt kan gætte sig til handlingen. Det bliver tiltagende tydeligt at det altså er en ungdomsbog, fordi forfatten lader sine hovedpersoner slippe lidt for nemt om ved det hele.

Mit næste læseprojekt bliver serien "A Song of Ice and Fire" af George R. R. Martin. Den serie glæder jeg mig enormt til at komme igang med, selvom den desværre ikke er skrevet færdig endnu.