En lidt død periode..

Der har været temmelig stille herinde et godt stykke tid.. Alt for stille.. Her i begyndelsen af juni var jeg travlt optaget med at få en opgave lavet færdig.. Jeg har klaret forskellige hængepartier (læs: fag jeg manglede) her under barslen, så jeg bare er klar og fit for fight til at få overstået de sidste 1,5 år af mine studier til august, når barslen slutter. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg efterhånden glæder mig ret meget til at blive 'rigtig voksen' med færdiggjort uddannelse samt arbejde :-) Nå, men hvorom alt er, så fik vi det absolut kedeligst tænkelige mad, mens jeg knoklede med opgaven. Og efter den var afleveret for et par uger siden, havde jeg bare sådan en periode, hvor jeg bare overhovedet ikke gad skrive noget som helst.. Men lysten til at blogge lidt er heldigvis stille og roligt ved at vende tilbage ;-)

Som tidligere nævnt meldte jeg mig til bogudfordringen 2011 hos bogklubben mener. Juni måneds bogudfordring var bøger fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika. Her kommer lidt om den bog, jeg læste:


Sultens Vej af Ben Okri

Handlingen udspiller sig i et slumkvarter i et afrikansk land, der minder meget om Nigeria. Man følger drengen Azaro og hans forældre i deres daglige kamp for at skabe sig en tålelig tilværelse. Desuden følger man kvarterets udvikling mod mere moderne tider. Drengen Azaro er et åndebarn, som er blevet født adskillige gange for snart at vende tilbage til sin åndeverden. Så der er altså også et parallelt univers, hvor Azaros åndevenner forsøger at kalde og lokke ham tilbage til åndeverdenen. Ved læsning af bogen blev jeg hurtigt en smule irriteret over det magiske univers. Det er til tider svært at holde styr på, hvad der sker i den virkelige verden og i den magiske verden, hvilket er noget jeg ofte finder frustrerende ved genren magisk realisme. På den anden side giver åndeverdenen fortællingen en mytisk og eventyragtig stemning, som meget godt illustrerer slumkvarterets beboeres syn på tilværelsen. Drengen Azaro får fortalt mange interessante myter eller sagn som forklaring på tilværelsens begivenheder. For eksempel myten om vejens gud, som af og til kræver ofre, for at menneskene færdes på den. De, der færdes på vejene, sætter så ind i mellem mad ud i vejkanten for at behage vejens gud, så han ikke snupper mennesker fra vejen. 

Alt i alt var det en interessant bog at læse. Men jeg fik desværre lidt en tendens til at skimme de til tider ret lange passager omhandlende åndeverdenen.