Sumobrødre

Jeg slugte Sumobrødre af Morten Ramsland i løbet af et døgns tid i sommerferien. Desværre har det taget mig lidt længere tid at tage mig sammen til at skrive om den på blog'en, så bogen er ikke helt så frisk i erindringen længere. Hanlingen udspiller sig i starten af 1980'erne i et rækkehuskvarter med det noget ironiske navn, Paradishaven. Her bor bogens hovedperson, 11-årige Lars, med sin familie. Lars tilbringer det meste af tiden med kammeraterne med hemmelige lege og manddomsprøver. Der er en stor grad af hierarki i kvarteret, Lars og kammeraterne er enten på flugt fra de store, eller i færd med at tæve de små. Ind i mellem forstyrres Lars af nogle syner, der indikerer at alt ikke er, som det ser ud til at være, i hans familie.

Skildringen af børnenes vildskab og kvarterets hierarki og junglelove synes jeg rammer helt plet. Børnenes verden er barsk og ubarmhjertig, som for eksempel når de spiller baseball med skruptudser eller kaster lort ind i spasserens have, men der er også en forfriskende livskraft og kådhed, som de fleste voksne forlængst har glemt. En glæde ved et uforudsigelige, og ved at få ting til at ske. For mig er der desuden en del nostalgi forbundet ved at historien foregår i 1980'erne. En tid, hvor mobiltelefoner endnu ikke fandtes, hvor ingen  var bange for kridhvidt franskbrød og hvor børn legede ude på gaden stort set uden voksenopsyn.

Af de mange bøger om børn, der bliver (en lille smule) mere voksne, er denne bog bestemt en af de mere læseværdige. Et lille minus er dog, at historien om Lars familie viser sig at floppe lidt. Der bliver antydet en del ting i de syner Lars har, som viser sig at løbe lidt ud i sandet, synes jeg.

PS: Bogen her læste jeg som del af august måneds bogudfordring hos bogklubben mener. Udfordringen var: Læs en bog af en mandlig dansk forfatter.