Wednesday, August 1, 2012

Cheesecake bar med æble og karamel

En fordansket udgave af en populær cheesecake på adskillige amerikanske madblogs. Skal advare om at den er heavy og der er til mange mennesker!!





Bund:
250 g mel
90 g brun farin
250 g smør
1/2 tsk kanel

Ostelag:
2 pakker philadelphia
100 g almindelig sukker
2 æg
1 stang vanilje

Æbler:
4 - 5 madæbler, skrællede og skåret i små stykker
2 spsk sukker
1/2 tsk kanel
1/4 tsk muskatnød

Strøelse:
180 g brun farin
120 g mel
1/2 tsk kanel
50 g finvalsede havregryn
120 g smør

Karamelsauce:
50 g smør
90 g brun farin
1/2 - 1 dl piskefløde
1 tsk vanilje
lidt salt

Ovnen tændes på 180 grader. Æblefyldet opvarmes i en gryde til æblerne bliver lidt bløde. Sætes til side. Ingredienser til strøelse blandes i en beholder, smørret nulres i med fingerspidserne. Sættes til side. Ingredienser til bunden blandes i foodprocessor eller lignende, til det har konsistens som krummer. Presses i bunden af en halvstørrelse bradepande betrukket med bagepapir. Bages i cirka 10 minutter.

Imens blandes ostefyldet: Først røres vaniljekorn fra vaniljestangen ud i sukkeret. Herefter blandes philadelphia og sukker til det er jævnt, optimalt set i røremaskine med fleksibel k-spade. Æggene tilsættes en efter en. Hældes over den varme bund. Æblerne fordeles jævnt ovenpå, herefter strøelse.

Bages 40 - 45 minutter, til den har sat sig. Afkøles til stuetemperatur, opbevares evt i køleskab til næste dag.

Karamelsauce laves ved at lade brun farin, smør, fløde og salt simre i en pande i 5 - 7 minutter, hvorefter vaniljesukker tilsættes. Afkøles inden servering.




3 comments:

  1. Åh ja tak! Den ser vel nok dejlig ud! ♥

    ReplyDelete
  2. Mega lækker. Men den er godt nok tung. Det stykke som ses på billedet var nok til mig og vores søn på 5 som kan spise en halv lagkage hvis han får lov kunne kun lige klemme to stykker ned.

    ReplyDelete
  3. Hej!

    Jeg arbejder for Findeopskrifter.dk, hvor brugerne kan søge gennem tusindvis af opskrifter fra Dansk mad websteder og mad blogs.

    Jeg har bemærket, at du har et stort antal af lækre opskrifter i din blog, og jeg vil gerne foreslå dig at tage et kig på vores Topp Mad Blog afsnitt her: http://www.findeopskrifter.dk/madblogstoppen

    Hvis du ønsker at tilføje din mad blog til listen, er alt hvad du skal gøre, er at følge vejledningen her: http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Vores koncept er allerede live i de øvrige Skandinaviske lande samt i Syd- og Centraleuropa, og vi leverer tusindvis af besøgende til mad bloggere dagligt. Nogle af de bedste mad bloggerne får 10.000 + besøgende fra os på en ugentlig basis.

    Forhåbentlig vil din egen mad blog også være op til toppen!


    Varm hilsen,

    Ann-Sofi
    http://www.findeopskrifter.dk/

    ReplyDelete