Wednesday, October 27, 2010

Endnu en mormorklassiker..

Jeg er åbenbart svært vild med at lave mormorklassikere.. Denne gang har jeg kastet mig ud i at lave tarteletter med høns i asparges.. Og eftersom høns er lidt vanskelige at få fat i, er hønen skiftet ud med en kylling. Tarteletterne er ikke hjemmelavede, jeg magter simpelthen ikke det der med at skulle folde dejen 100 gange. Men hvis man har mod på det, kan man blandt andet finde opskriften på DR's hjemmeside med opskrifter fra brødrene Price.

Tarteletter med høns i asparges:

Ingredienser:
1 god kylling
Noget at koge kyllingen med, fx gulerødder, bladselleri samt lauerbærblade.
10 peberkorn

Til sovsen:
Suppe fra kyllingen
1 ds skiveskårne asparges (smid ikke væsken væk)
30 g smør
3 spsk mel
1/2 - 1 dl fløde


Kyllingen puttes i en gryde sammen med 10 peberkorn og kogegrøntsagerne og dækkes lige netop med vand. Koges omtrent 1,5 time. Husk at skumme fedtet af indimellem. Herefter tages kyllingen op og kødet pilles af i mundrette stykker. Skroget smides tilbage i gryden og suppen koges yderligere ind i nogle timer for at få mere smag. Inden brug skal suppen sies for kyllingeskrog og grøntsager.




Herefter skal sovsen laves: Smørret smeltes i en gryde og melet tilsættes. Mens der piskes tilsættes væsken fra aspargesne. Når man har en tyk, jævn sovs tilsættes suppen lidt efter lidt, mens der piskes. Der skal bruges omkring 4 - 5 dl af suppen. Fløden kommes i og sovsen varmes igennem. Til sidst tilsættes kyllingestykker og asparges, og der smages til med salt og peber. Efter at kyllingen er tilsat må sovsen ikke rigtig koge, da kyllingen så kan trevle. Tarteletterne varmes enten på brødrister eller i ovnen, og der anrettes og serveres!

2 comments:

  1. Amme namme nam :-)
    TARTELETTER!
    Det smagte bage super godt.
    Næste gang prøver vi med tarteletter fra bageren :-)

    ReplyDelete
  2. Ja, det gør vi helt sikkert. Så bliver det tarteletter med høns i asparges de luxe :)

    ReplyDelete