Den hundredeårige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt

Bogens hovedperson er Allan Karlsson, som stikker af fra plejehjemmet aftenen før sin hundredeårs fødselsdag, hvor han skal fejres med pomp og pragt og borgmestertaler. Under sin flugt stjæler han, hvad der viser sig at være en meget værdifuld kuffert, fra en gangster. Pressen får hurtigt nys om den hundredeårige, der er forsvundet fra plejehjemmet, og inden længe har Allan både politi, journalister og gangsterbanden 'never again' på nakken. Allan får desuden efterhånden samlet sig en lille broget flok af venner, som alle er nogle lidt skæve eksistenser. Undervejs i bogen fortælles der om Allans begivenhedsrige liv. Det viser sig, at han flere gange har påvirket verdenshistorien, dog ikke altid til det bedre.

Skal man putte bogen her i en kategori, må det helt bestemt være kategorien 'røverhistorier'. Som en anden Forrest Gump præsterer Allan Karlsson at mødes med en lang række af det 20. århundredes vigtigste personer og statsledere. Accepterer man denne præmis og læner sig tilbage og nyder læsningen, er det bestemt en underholdende og ret munter bog. Der er flere finurlige betragtninger om aldringsprocessen (for eksempel begrebet tissetøfler). Til tider kan der dog gå lidt rigeligt med Olsen banden i den, eftersom et par af medlemmerne i banden 'never again' er omtrent ligeså kiksede som indbrudstyvene i børnefilmen Alene Hjemme. Bogens force er, efter min mening, en kærlig og humoristisk skildring af forskellige typer af outsidere (for eksempel evighedsstudenten, småsvindleren, kvinden med havnearbejderflaben osv).