Sunday, November 28, 2010

Verdens nemmeste kage..

kan sagtens tænkes at være denne æble-crumblecake. Efter at have tonset rundt i sneen i flere timer fredag eftermiddag havde jeg lyst til noget lækkert at spise, som kunne give mig varmen tilbage igen. Modsat min søn var jeg nemlig ikke klædt på til snevejret! Halvanden time efter at vi var ankommet til kælkebakken måtte jeg smide håndklædet i ringen og på bedste mor-diktatorvis forlange at vi gik hjem. Mine fødder var nemlig på vej til at blive følelsesløse og det prikkede i huden på mine ben. Må virkelig anskaffe mig noget fornuftigt vintertøj!

Snebillede fra haven

Æble-crumblecake:


8 - 10 skrællede æbler
kornene fra 1/2 stang vanillie
125 g smør
125 g mel
75 g sukker

Kagen vinder ikke mange point for kunstnerisk udtryk - men smager ganske glimrende

Æblerne skæres i skiver. Puttes i en gryde sammen med vanillekornene og koges let sammen. De skal bare mufles lidt, der må stadig gerne være hele æblestykker at se. Massen puttes i et tærtefad. Smuldredejen laves nemmest ved at putte mel og sukker samt smør skåret i mindre bidder i en minihakker eller lignende og køre det hele en hurtig omgang. Man må endelig ikke køre for længe, det skal være krunmmer - ikke dej. Hvis ikke man har nogen former for mekaniske hjælpemidler, må man smuldre smøret i melet og tilsætte sukkeret. Smuldredejen hældes ovenpå æblemassen og det hele bages i ovnen i en god halv time ved 180 grader, til overfladen ser let sprød ud. Velbekomme!

2 comments:

  1. Jeg elsker den kage. Især med flødeskum :-)

    ReplyDelete
  2. Jeg er nu personligt mere til creme fraiche ;-)

    ReplyDelete