Saturday, May 28, 2011

Chokolademousse med After Eight

Her kommer lige et hurtigt blogindlæg om en lækker dessert jeg lavede igår. Den blev fortæret under stor nydelse, mens vi så det nyeste afsnit af 'A Game of Thrones' sammen med et vennepar. Jeg valgte også at putte lidt mørk chokolade samt kaffe i moussen for at give lidt modspil til de ret søde After Eight.


Chokolademousse med After Eight
(4 store portioner)

1 pakke After Eight på 200 g
50 g god, mørk chokolade
4 spsk stærk kaffe
4 pasteuriserede æggeblommer
4 pasteuriserede æggehvider (jeg brugte 3 bægre, for der er altid 1,5 i et bæger)

4 After Eight tages fra til pynt. Resten puttes i en skål sammen med kaffe og mørk chokolade, og smeltes over et vandbad. Æggeblommerne piskes i lidt ad gangen. Herefter piskes hviderne stive. Chokolademassen vendes forsigtigt i hviderne, og moussen hældes op i nogle dessertskåle. Chokoladen skal stå på køl i mindst 3 - 4 timer, inden den serveres.

7 comments:

  1. Det der skal jeg simpelthen lave næste gang vi får gæster. Det ser for lækkert ud:)

    ReplyDelete
  2. Det var også super lækkert :-) Portionen kan sagtens strækkes til flere, der var rigeligt til 4.

    Mange hilsner fra Anna

    ReplyDelete
  3. Jeg har aldrig været vild med pebermynte chokolade, men indenfor det seneste års tid har jeg fået øjnene op for det :-) Jeg tror jeg vil prøve at lave den en dag vi skal have gæster.....

    Mange hilsner
    Birthe

    ReplyDelete
  4. Hej Birthe

    Jeg har altid været helt syg med perbermyntechokolade, særligt After Eight. Så det virkede jo ret oplagt at putte det i chokolademousse :-) Pebermyntesmagen brager ret meget igennem, men man kan jo altid skrue lidt op for mængden af mørk choko og ned for mængden af After Eight..

    Mange hilsner fra Anna

    ReplyDelete
  5. Faldt tilfældigt over dette ældre indlæg. Chokolademousse og Games of Thrones - så bliver det ikke meget bedre :) Har nogle After Eight liggende i skabet. Nu ved jeg, hvad de skal bruges til :)

    ReplyDelete
  6. Hej Anna. sikke en fantastisk opskrift og flot billede. jeg arbejder for MediaCom, der står for After Eights Facebookside. Jeg vil høre, om vi må poste billedet af din chokolademoussse med After Eight på vores facebook? Jeg kan selvfølgeligt godt lave en henvisning til din opskrift også? Du kan skrive til mig på Anna.lundsgaard-leth@mediacom.dk
    jeg vil se frem til at høre fra dig. Dbh Anna

    ReplyDelete
  7. Fantastisk dessert. Vi lavede den til nytårsaften og kom en halv liter fløde (pisket til flødeskum) i og erstattede kaffen med appelsin saft. Super lækkert

    ReplyDelete