At have stiftet bekendtskab med cheesecake'en har revolutioneret kageverdenen for mig. Jeg er helt vild med den fyldige smag og cremede konsistens kagerne har. Denne cheesecake skal bages, så når man laver den skal man påregne, at den som minimum skal stå på køl 5 - 6 timer efter. Egentlig smager den bedst, når den får lov til at stå køligt til dagen efter. Første gang jeg bagte kagen her, endte der med at være nogle meget dybe revner midt på. Denne gang brugte jeg en lidt større form en anbefalet i opskriften, hvilket ser ud til at have løst problemet. Opskriften er fundet i Leila Lindholms 'A Piece of Cake'.
New York Blåbær-Cheesecake
Bund
300 g digestive kiks
150 g smør
Fyld
600 g philadelphiaost (gerne taget ud af køleskabet i god tid, så de har stuetemperatur)
2,5 dl creme fraiche 9 %
1 dl sukker
1 dl majsstivelse
2 tsk vaniljesukker
3 æg
1 dl piskefløde
200 g god, hvid chokolade
100 g friske eller frosne blåbær
Ovnen varmes op til 175 grader. Kiksene knuses fint og blandes med smeltet smør. Det kan være smart at knuse kiksene i en plastikpose. Blandingen trykkes grundigt ud i en springform på 24 eller 26 cm. Jeg plejer at beklæde hele springformen med bagepapir af skræk for at kiksebund og kage hænger fast. Bages i cirka 10 minutter på ovnens midterrille.
Flødeost og cremefraiche piskes cremet i en skål. Hvis man har en køkkenmaskine fungerer det ret godt at piske det med en gummibeklædt k-spade. Sukker, majsstivelse og vaniljesukker tilsættes. Æggene røres i et ad gangen, og til sidst piskefløden. Chokoladen smeltes over vandbad og tilsættes. Blandingen hældes over kiksebunden, og der drysses med blåbær på overfladen. Kagen skal bages på ovnens midterrille i 40 - 50 minutter. Man kan lige ryste lidt med den, for at se om den har sat sig og dermed er færdigbagt. Når overfladen begynder at blive gylden inde i ovnen, dækkes kagen med alufolie, så den ikke bliver for mørk. Efter bagning skal kagen stå en halv times tid i eftervarmen i ovnen.
NB: Hov, det gik lige op for mig, at den bageform jeg lavede kagen i er 26 cm - ikke 28 cm. Det har jeg så lige rettet nu..
Eeej hvor ser det bare lækkert ud, Anna. Det tror jeg faktisk, jeg skal bage til mine gæster på lørdag. Perfekt inspiration - tak :-)
ReplyDeleteHej 'En glad blogger'.
ReplyDeleteVelbekomme! Jeg er glad for at kunne inspirere :-)
Mvh Anna
Den cheesecake ser virkelig lækker ud :)lige bagt helt tilpas. Jeg har aldrig prøvet cheesecake med blåbær før, så den er ihvertfald røget på min to do lidte ;)
ReplyDeleteHej 'Linebinevaskemaskine'.
ReplyDeleteDet gik også ret godt med at bage den, denne gang. Første gang jeg lavede kagen havde den kløfter på størrelse med the Rocky Mountains, hvilket var knapt så dekorativt ;-) Jeg håber den vil smage dig :-)
Mvh Anna
Årrh, cheesecake er ALTID et hit :-D
ReplyDeleteMange hilsner
Birthe
Hej Birthe.
ReplyDeletePræcis :-) Og jeg har tænkt mig at kaste mig ud i at lave flere forskellige slags i fremtiden. Surfede lidt rundt på nogle engelsksprogede blogs, der er jo SÅ mange spændende opskrifter på cheesecake på nettet..
Mvh Anna
Jeg lavede denne cheesecake forleden, da vi fik gæster - og den blev simpelthen så lækker!! Jeg serverede den med friske blåbær til, det var super godt.
ReplyDeleteTak for denne dejlige opskrift, det var mit første, men bestemt ikke sidste forsøg på at lave en cheesecake selv..
Mvh Susanne