Klassisk 65

Lørdag aften var vi på restaurant for første gang i over et halvt år. Virkelig skønt at være afsted helt alene, selvom det bare var nogle få timer! Som overskriften antyder faldt valget på Klassisk 65 - Bistro og Vinbar. Der var mange mennesker i restauranten, selvom vi allerede dukkede op lidt før klokken 18. Stedet har en afslappet og stemningsfuld atmosfære med bistrorelaterede pyntegenstande samt borde og stole af forskellige typer. Vi blev bænket ved et lille og vakkelvornt bord. Der var en god service fra starten af, hvor menukortet blev gennemgået for os af en tjener. Også ganske nødvendigt, da jeg for eksempel ikke anede, hvad marvpibe er. Til forret valgte Jens hjemmegravad laks efter Ingeborg Suhr, og jeg valgte Moules marinères. Begge dele smagte fortrinligt. Som en lille ekstra bonus blev laksen skåret ud inde ved bordet, så man med egne øjne kunne se, at den var hjemmegravad. Til hovedret fortrød jeg næsten, at jeg ikke, som Jens, valgte en klassisk flamberet peberbøf. Jeg valgte vagtel fyldt med druer, mos og sherrysauce. Det var bestemt lækkert, kødet var mørt og med god smag. Men i følge Jens var peberbøffen, som blev flamberet inde ved siden af vores bord, noget nær den mest møre bøf han nogensinde har fået. Og saucen havde en hel uovertruffen smag. Som ammende er jeg på "rationering" med hensyn til alkohol. Vi valgte at bruge "kvoten" på et glas rødvin til hovedretten. Her har restauranten det koncept, at man betaler for det antal glas man drikker af en flaske vin. Så man er ikke henvist til at nøjes med husets vin, bare fordi man ikke lige er nok mennesker til at tømme en hel flaske. Vi fik hver et glas fra forskellige flasker, da det jo er svært at finde en vin der egner sig til både peberbøf og fugl.
Til dessert fik vi begge crêpes suzette, som igen blev tilberedt og flamberet inde ved siden af vores bord. Her toppede oplevelsen for mig. Det er den bedste dessert jeg nogensinde har fået. Smagen af flamberet pandekage, appelsinsauce og is gik på en eller anden måde bare op i en højere enhed. Ofte synes jeg desserterne går hen og bliver lidt underprioriterede, det bliver tit noget med et par halvdårlige iskugler anrettet i en skål sammen med et par ananaskirsebær eller lignende. Det var bestemt ikke tilfældet her!
Alt i alt havde vi en skøn aften. Der var ikke en finger at sætte på nogen af retterne. Eneste lille, bitte minus var, at der måske er dækket op til lige rigeligt mange spisende gæster, således at man næsten sidder på lårene af dem ved nabobordet. Vi kæmpede også lidt af en kamp for at finde plads til både tallerkener, brød, vand, vin og stearinlys på vores nano-bord. Men priserne er absolut ikke urimelige, madens kvalitet taget i betragtning, så der er vel ikke noget at sige til, at de forsøger at maksimere omsætningen ved at få plads til så mange gæster, som muligt.